Vores tilgang til Google Søgning
Mennesker fra hele verden bruger Søgning til at finde oplysninger, lære om emner,
der interesserer dem og træffe vigtige beslutninger. Vi er klar over, at mange
mennesker sætter deres lid til os, og vi vil ikke svigte denne tillid. I takt med
at teknologien udvikler sig, vil vi fortsætte med at hjælpe alle med at finde de
oplysninger, de søger.
Vi mener, at Søgning bør:
Levere de mest relevante og pålidelige oplysninger, der er tilgængelige
Hver dag er femten procent af søgningerne nogle, vi ikke har set før, så vi bruger automatiserede systemer til at give dig de mest relevante og pålidelige oplysninger, vi kan finde. For at hjælpe dig med at finde det, du søger efter, tager systemerne højde for mange faktorer, herunder ordene i din forespørgsel, sidernes indhold, kildernes ekspertise samt dit sprog og din lokation. For at måle om brugerne fortsat synes, at vores resultater er relevante og pålidelige, har vi en omfattende proces, der omfatter grundige tests og brugen af kvalitetstestere, som sikrer, at vores automatiske systemer leverer fantastiske resultater, som et menneske ville forvente.
Få flere oplysningerMaksimere adgangen til oplysninger
Googles mission er at organisere verdens oplysninger og gøre dem
universelt tilgængelige og nyttige. Det er grunden til, at du med Søgning
let kan finde frem til et bredt udvalg af oplysninger fra mange
forskellige kilder. Nogle oplysninger er enkle, f.eks. højden på
Eiffeltårnet. Hvis der er tale om mere komplekse emner, er Søgning et godt
værktøj til at undersøge mange forskellige vinkler på emnet, så du selv
kan danne dig din egen mening.
For at holde oplysningerne tilgængelige fjerner vi kun indhold fra vores
søgeresultater i
begrænsede tilfælde, f.eks. for at overholde lokale love eller imødekomme anmodninger fra
websiteejere.
Præsentere oplysningerne på den mest brugervenlige måde
I dag findes oplysninger ikke kun på websider, men også på billeder, i videoer, i nyheder, i sportsresultater og mange andre typer indhold. Hvis du søger efter en rutevejledning, viser vi et kort. Og hvis du søger efter vejrudsigten eller aktiekurser, viser vi dig de sidste nye oplysninger. Vi bruger et lettilgængeligt sprog og design til at guide dig gennem din oplevelse på Søgning, og vi tester vores tilgang bredt for at sikre, at vi præsenterer oplysningerne på den mest nyttige måde.
Få flere oplysningerBeskyt dit privatliv
Med udgangspunkt i vores principper for privatlivsbeskyttelse udvikler vi værktøjer og forklaringer for at hjælpe dig med at forstå, hvordan vi bruger data til at gøre Søgning mere nyttig for dig. Google kan f.eks. automatisk udfylde dine søgninger ved hjælp af din søgehistorik. Det betyder, at hvis du f.eks. går i gang med at søge efter "barcelona", kan autofuldførelse foreslå tidligere steder eller seværdigheder, du før har søgt på, allerede inden du er færdig med at indtaste dem. Når du bruger vores produkter, betror du os dine data, og det er vores ansvar at beskytte dine data og holde dem private. Derfor har vi udviklet styringselementer, så du kan vælge de privatlivsindstillinger, der passer til dig eller endda permanent slette dine data. For at beskytte dine data har vi udviklet nogle af de mest avancerede sikkerhedsinfrastrukturer i verden Og vi vil aldrig sælge dine personlige oplysninger til nogen. Vi tjener penge på annoncer, ikke ved at sælge personlige oplysninger.
Få flere oplysningerSælge annoncer og intet andet
Annoncer gør, at Søgning kan fortsætte med at være tilgængeligt for alle.
Annoncer er det eneste vi sælger.
Vi opkræver ikke betaling for at blive vist i vores
Søgning-indeks. Om en virksomhed, enkeltperson eller organisation køber annoncer, er
ikke en faktor i vores søgealgoritmer. Vi giver aldrig
særbehandling
til annoncører, vedrørende hvordan vores søgealgoritmer rangerer deres
websites, og ingen kan betale os for at gøre det.
Annoncer vises kun, hvis vi mener, at de er relevante for de søgeord, du
har indtastet. I de fleste søgninger viser vi slet ikke nogen annoncer.
Når vi viser annoncer, er de altid markeret, så du kan se forskel på dem
og de almindelige søgeresultater.
Hjælpe indholdsskabere med at få succes online
Vi vil fremme et velfungerende økosystem med opdateret og nyttigt indhold på sprog fra hele verden, og det gør vi blandt andet ved at hjælpe alle størrelser brugere, udgivere og virksomheder med at få succes og være synlige for brugerne. Dette gør vi ved at sende besøgende til både store og små websites via vores søgeresultater eller forbindelser som f.eks. angivelse af virksomhedsadresser og telefonnumre. Vi opkræver ikke betaling for at være med på vores søgelister, og vi stiller også gratis værktøjer og ressourcer til rådighed for at hjælpe websiteejere med at opnå succes.
Få flere oplysninger