Hvordan Google Søgning organiserer oplysninger
Når du søger, gennemsøger Google hundredvis af milliarder af websider og andet digitalt indhold, der er organiseret i Søgning-indekset, for at finde nyttig information – mere information end alle verdens biblioteker tilsammen.


Vi finder oplysninger ved hjælp af crawl

Sortering og organisering af indhold
Google Søgning-indekset dækker hundredvis af milliarder af websider og fylder mere end 100.000.000 gigabyte. Det er som indekset bagerst i en bog – med et opslag for hvert ord, der findes på hver webside, vi indekserer.
Google accepterer aldrig betaling for at crawle et website hyppigere – vi leverer de samme værktøjer til alle websites for at sikre de bedst mulige resultater for vores brugere.
Konstant behandling af ny information
Fordi nettet og andet indhold konstant ændrer sig, kører vores crawling-processer altid for at følge med. De lærer, hvor ofte indhold, de har set før, ser ud til at ændre sig, og besøger det igen efter behov. De opdager også nyt indhold, efterhånden som nye links til disse sider eller informationer vises.
Google tilbyder også et gratis værktøjssæt, der hedder Search Console som skabere kan bruge til at hjælpe os med bedre at crawle deres indhold. Skabere kan også gøre brug af etablerede standarder som sitemaps eller robots.txt.
Google accepterer aldrig betaling for at crawle et website hyppigere – vi leverer de samme værktøjer til alle websites for at sikre de bedst mulige resultater for vores brugere.

Indeksering af mere end websider
Faktisk har vi flere indekser over forskellige typer information, som indsamles gennem crawling, gennem partnerskaber, gennem datafeeds, der sendes til os, og gennem vores eget leksikon af fakta, Infokortet.
Disse mange indekser betyder, at du kan søge i millioner af bøger fra store biblioteker, finde rejsetider fra dit lokale offentlige trafikselskab eller finde data fra offentlige kilder som Verdensbanken.