Nyttige funktioner
Hvert år ser vi flere milliarder søgninger. Googles søgefunktioner sørger for, at du får de rigtige oplysninger på det rigtige tidspunkt i det format, der er mest nyttigt i forhold til din forespørgsel. Nogle gange er det en webside, og nogle gange er det oplysninger om den virkelige verden som f.eks. et kort eller lageroplysninger fra en lokal butik.
Infokort giver øjeblikkelige oplysninger om personer, steder og ting.
Videnskort er vores database med mere end fem milliarder mennesker, steder og ting fra den virkelige verden med mere end 500 milliarder fakta. Du kan få hurtige svar på spørgsmål som f.eks. "Hvad er Eiffeltårnet?", "Hvor højt er det?", "Hvornår åbnede det første gang?" og derefter klikke for at gå på opdagelse på nettet.
Rutevejledning og trafik viser dig den bedste rute – direkte i Søgning.
Det har altid været ret indlysende, at når folk søgte på Google efter en adresse – f.eks. "Roskildevej" – så ønskede de ikke at få et link til websites, der handlede om denne vej. De ville sandsynligvis gerne vide, hvor den lå, og hvordan de kom derhen. Derfor indeholder Søgning kort, når det er relevant. Disse kort kan hjælpe dig med at nå frem til din destination eller nemmere at finde lokale virksomheder og oplysninger.
Fra det aktuelle vejr til de seneste sportsresultater – nyttige svar giver dig den nødvendige viden.
Er du ude efter sportsresultater, aktiekurser, vejrudsigter eller spilletider for film? Google leverer nemt dette til dig ved at indgå partnerskab med specialiserede informationsudbydere. Vi licenserer deres indhold for at give nyttige oplysninger direkte på søgeresultatsiden.
Fremhævede uddrag sætter fokus på nyttigt indhold.
Fremhævede uddrag er stedet, hvor vi tydeligt viser beskrivelsen af en side — det, vi kalder et "uddrag". Vi bruger dette format, når vores systemer finder frem til, at det kan hjælpe mennesker med nemmere at finde det, de er på udkig efter, både ud fra beskrivelsen, og når de klikker på linket til selve siden. Det er især nyttigt for brugere, der søger via mobil eller stemmesøgning.
Discover hjælper dig med at udforske dine interesser.
Selv hvis du ikke har en bestemt søgeforespørgsel klar, kan du lade dig inspirere af de emner, du finder mest interessante. Derfor har vi udviklet Discover. Du finder den i Google-appen, på Android-startskærme og på startsiden i mobilversionen af Google. Discover er et personligt tilpasset feed, som hjælper dig med at udforske indhold, der er tilpasset dine interesser. Du kan også tilpasse oplevelsen ved at følge emner og angive, om du vil se mere eller mindre indhold om et bestemt emne.