Et ambitiøst mål for bæredygtighed
I 2023 matchede Google – for syvende år i træk – 100 procent af det årlige elektricitetsforbrug med indkøb af vedvarende energi.
Men på grund af forskelle i tilgængeligheden af kilder til vedvarende energi som sol og vind i de regioner, hvor vi opererer – og på grund af den variable forsyning af disse ressourcer – er vi stadig nødt til at anvende energikilder, der udleder CO2, på de lokale elforsyningsnetværk.
I 2020 satte vi derfor et mål om at køre på CO2-fri energi døgnet rundt senest i 2030 på alle de elforsyningsnetværk, vi opererer på. Målet er at bruge ren energi for at dække vores energiforbrug i alle døgnets timer. Dette ville øge effektiviteten af vores forsyning af ren energi og dekarboniseringen på de elforsyningsnetværk, vi opererer på.
Det er meget mere komplekst og teknisk udfordrende at anvende CO2-fri energi døgnet rundt end at matche 100 procent af det årlige elektricitetsforbrug med indkøb af vedvarende energi. Ingen virksomhed af vores størrelse har før opnået CO2-fri energi døgnet rundt, og der er ingen håndbog til, hvordan man gør det. Men vi ser vores indsats som en del af et større billede, hvor vi skalerer nye, globale løsninger for ren energi. Vi er glade for at se andre – som den amerikanske regering – sætte lignende mål.
Vores indsats for at opnå CO2-fri energi døgnet rundt er designet til at maksimere vores bidrag til at dekarbonisere de globale elforsyningsnet. Derfor støtter vi andre i at slutte sig til os på rejsen til CO2-fri energi døgnet rundt ved at dele de indsigter og erfaringer, vi lærer, og de nye tilgange, vi udvikler. Et eksempel på dette er FN's 24/7 Carbon-Free Energy Compact, som vi var med til at lancere med Sustainable Energy for All og andre partnere i 2021.
-
Googles miljørapport for 2024
2024
Googles miljørapport for 2024 beskriver, hvordan vi bruger vores erfaring med AI til at klæde os selv og vores partnere godt på til at imødekomme klimaforandringer med vores produkter. Den viser også, hvordan vi arbejder på at gøre bæredygtighed til en del af alle vores aktiviteter. Selvom vejen til en fuldstændig bæredygtig fremtid er kompleks, er vi opsatte på at nå i mål hele vejen rundt.
-
En smartere måde at købe ren energi på
2023
Det haster med at få sat fart på brugen af ren energi på elnettet, hvis vi skal hjælpe med til at holde opvarmningen af planeten under 1,5 °C. Et af de større problemer, som står i vejen for dette, er den tid, det tager at få aftaler på plads vedrørende ren energi. Derfor har Google indgået samarbejdsaftaler for at udvikle en smartere og hurtigere måde at få lukket disse aftaler på. Se nærmere på, hvordan det fungerer, og kom med bag kulisserne af vores proces til udvikling af det, vi tror bliver den nye standard.
-
Internettet kører døgnet rundt – det samme bør gælde for CO2-fri energi
2020
Bæredygtighed har været en af vores kerneværdier, siden Google blev grundlagt for to årtier siden. I 2017 blev vi den første større virksomhed til at matche vores energiforbrug med 100 % vedvarende energi. Gennem de sidste 10 år har Google købt mere vedvarende energi end nogen anden virksomhed baseret på vores kumulative vedvarende elektricitet købt i megawatt-timer i perioden 2012 til 2021. Her i det tredje årti med vores klimaindsats vil vi gøre endnu mere for at bidrage til en CO2-fri fremtid for alle.
Energirelaterede meddelelser
- Clean Transition Tariff (CTT) (meddelelse med NV Energy og Fervo): 11. juni 2024
- Det skrider fremad med vores rene energi i Japan: 23. maj 2024
- Vores første varmegenvindingsprojekt i udlandet opstartes i Finland: 20. maj 2024
- Efter 1,5 gigawatt er vores smartere måde at købe ren energi på kommet for at blive: 27. marts 2024
- Et nyt initiativ med Microsoft og Nucor med målet om at fremskynde avancerede teknologier inden for ren elektricitet: 19. marts 2024
- Vores arbejde med at opbygge en mere bæredygtig fremtid i Arizona: 14. marts 2024
- Tættere på en CO2-fri fremtid: vores største offshore vindkraftprojekter til dato: 1. februar 2024
- Vores banebrydende geotermiske projekt er nu i drift: 28. november 2023